Er Vejle blevet til en lille storby?

Åh, jo. Lige der ved trappestenen er Vejle i den grad en storby, for det lugter af gammelt hundetis. Vejle - en storby?
Næ, egentligt ikke, for med knap og nap 60.000 indbyggere er Vejle en pygmæ blandt verdens store byer, men derfor kan det jo godt dufte af storby. Smage lidt af storby. Syne af storby.
Om sommeren kan det i hvert fald nemt lade sig gøre, for Vejle er ved at have et markant caféliv ved åer, torve, passager, centre og baggårde.
Der er parker med liv, der er nyklippede hunde i snor, der er folk med grønt hår, butikker at shoppe i, der er markeder med grønt og frugt.
Der er duften af kebab og smagen af sushi.
Vejle er en mikropol. Et sjovt, og også et godt ord omkring det at være en lille by med et flig af storby over sig. Måske er Vejle ved at være den mikropol, den engang så gerne vil være, men som den aldrig rigtig blev. Byplanlæggerne havde ellers store tanker, og nogle af tankerne endte i skraldespanden, da krisen kom, men andre er ført ud i livet. Og virker.
Mariaparken er blevet til et samlingssted af de store. Her spilles bold, frisbee og skates alt imens andre kigger på.
Smart og simpelt tænkt af byplanlæggerne. Det virker.
Andre tanker er affødt af græsrødderne. Byhaverne for eksempel. Et bevis på at storbyliv skal være mangfoldigt og ofte planlægges fra neden i den brede mængde kaldet 'borgerne'. Ikke kun fra toppen.
Vejle er ikke en metropol. Ikke engang i dens hedeste drømme. Men den er måske blevet den mikropol, som den gerne vil være.
Den slags kan man kun delvist bygge eller planlægge sig til. Det kommer i takt med flere skæve eksperimenter. Den slags er det kun mennesker, som kan skabe. Og om sommeren er den ved at være der.