Elsk jeres fjender og bed for dem!

Hvordan i alverden skal det kunne lade sig gøre, tænker man uvilkårligt. Den naturlige reaktion er dog, at man er sur på fjenden - nogle gange kan man næsten smage hadet, når man tænker på personen.Den store idiot! Men hvem rammer hadet, hvem forpester det livet for – for den, der føler hadet. Fjenden er som oftest ligeglad.
På den måde falder hadet altid tilbage på den, der føler hadet, fordi hadet som oftest kun eksisterer i den hadendes sind. Det er rigtig, at had kan avle hadefulde handlinger, men i det daglige samkvem med andre, er de handlinger ikke skelsættende – igen falder det tilbage på den person som føler hadet. Ja for hadet og de hadefulde planer og tanker spærrer for glæden og lukker øjnene for alt det gode og dejlige, der hver dag sker os.
Så det er ikke, som man kunne tro for fjendens skyld, at Jesus siger: Elsk jeres fjender og bed for dem, nej, det er for den, der føler hadet og fjendskabet. At hade tærer på humøret og gør os livstrætte. Derfor behøver vi jo ikke være de rene jubelidioter, men vi kan sige fra på en ordentlig og venlig måde, når vi føler os gået for nær og bede til Gud om, at vi kan leve med vore ”fjender”. Det hjælper os til selv at være glade for livet, selvom der af og til bliver ved med at poppe ”fjender” op her og der.
Er vi kun gode venner med dem, som gerne vil være venner med os, bliver vi let eftersnakkere og rygklappere – og det holder ikke i længden. Det er egentlig det, som oftest forventes af os: at vi holder med den ene side og er imod den anden. Det forventede man også af Jesus – han måtte da, som Guds søn, være én man kunne stole på. Og det var han, han er den man altid kan stole på – om man ser sig selv som ven eller som fjende. Ja, for Jesus snakkede og var sammen med både dem, som burde være hans venner og dem som burde være hans fjender. Og så skældte han vennerne ud og roste fjenderne og omvendt – ja, for han mødte altid mennesket lige præcis der, hvor det var. Han accepterede ikke alt, hvad vennerne sagde, og han var heller aldrig altid imod fjenderne, men så mennesker som de mennesker, de var – aldrig blot som ven og fjende. Sådan må vi også gøre, aldrig blot se andre som ven eller fjende – men altid som et medmenneske.