Stigende efterspørgsel efter klimarenovering
Reduktion af miljøbelastning og energiforbrug er blevet en helt naturlig del af byggeprojekter i dag.
BYGGERI Klimarenovering handler i al sin enkelthed om at opgradere et byggeri, så det efterfølgende bruger mindre energi, og at CO-udledningen dermed nedsættes.
Det kan fx. foregå gennem efterisolering, installation af nye døre/vinduer eller udskiftning til nye og højisolerede glasfacader.
Og det er netop lavenergi facadekonstruktioner i aluminium og glas- og dørpartier som Roskilde virksomheden Aaholm & Christensen Eftf. A/S er specialister i.
- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter klimarenovering lige nu. Det er blevet helt naturligt, at tænke ind i byggeprojekter i dag, både når der er tale om nybyggeri og ved renovering af eksisterende byggeri.
Her kan vi fx. veksle en facade til lavenergi facade, med reduceret miljøbelastning og varmeudgifter til følge. Det sker fx. ved at glaspartierne får 3-lags superlavenergi belagte glas, som er en usynlig metalfolie, som reducerer varmeindfaldet via solen udefra og varmetabet den anden vej, siger projektleder Eric Thomsen fra Aaholm & Christensen Eft. A/S.
Klostermarksskolen er et godt eksempel
Ombygningen af Klostermarsskolen i Roskilde er et godt eksempel på et byggerenoveringsprojekt, der udover en flot modernistering og suppelement med en ny tilbygning også vil medgive en betydelig reduktion i miljøbelastningen og i energiudgifterne.
Skolen, der er opført i 1963 med Henning Larsen som arkitekt har gennemgået flere ombygninger sidenhen, og nu var turen blandt andet kommet til en større facade renovering og udskiftning af indvendige glaspartier. Denne del af renoveringen var Aaholm & Christensen Eftf. A/S hyret til at forestå for totalentrepenøren Anker Hansen & Co., med JJW Arkitekter som arkitekt på projektet.
Alt er gået lige efter planen, og vi afleverer et byggeri som præsterer nogle helt andre normer end det vi er vant til, set i relation til energiforbrug, siger byggepladschef hos Anker Hansen & CO, Thomas Kristensen.
Hos Aaholm & Christensen glæder man sig over at kunne lægge navn til en renovering af et spændende byggeri, der får så flot et resultat.
- Projektet på Klostermarksskolen er et rigtig godt eksempel på hvordan det kan lykkes at kombinere en renovering med en ny tilbygning og ende op med et opdateret byggeri, der ikke bare tager sig rigtig flot ud arkitekttonisk, men rent faktisk også kan præstere betydelige energibesparelser og reduktion af miljøbelastningen, siger Eric Thomsen.