Fortsæt til indhold

Huspriser stiger stadig i Nordsjælland

En villa i Nordsjælland er det seneste år steget med ca. 10 procent, viser en analyse fra Nybolig

Samfund
Jeppe Lund

Det er blevet lidt bedre at være villaejer i Nordsjælland, for husene er blevet mere værd i det seneste år.
Det viser en markedsrapport fra ejendomsmæglerkæden Nybolig.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på villaer og rækkehuse er steget med 3,5 procent, viser analysen med sæsonkorrigerede tal for årets 2. kvartal. Prisen på en villa i Nordsjælland er næsten 10 procent højere end for et år siden. For en gennemsnitlig villa på 140 kvm. betyder det, at køberne nu skal lægge 235.000 kr. mere på bordet.
Samtidig steg salget med 3 pct. i forhold til kvartalet før.
Og fremtiden for boligejere ser også lys ud, vurderer Nybolig. Den seneste boligprisprognose fra Nykredit viser, at prisudviklingen på villaer og rækkehuse på landsplan vil stige med 2,5 procent i 2015. I Nordsjælland ventes prisstigninger næste år på 3,6 procent.