Gemte sig i ny villa
Natten til torsdag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om forsøg på indbrud i en villa på Solbjerg Hovedgade i Solbjerg.
Manden i huset vågnede ved, at en mand var i færd med at bryde et vindue op til huset. Tyven blev skræmt væk og løb fra stedet.
En hundepatrulje fra Beredskabet fandt hurtigt spor på indbrudsstedet. Det førte dem frem til en anden villa i området, oplyser Østjyllands Politis
Umiddelbart kunne politiet ikke se noget i den “nye” villa - kun en sovende kvinde. Alligevel besluttede betjentene at undersøge sagen nærmere ved at gå ind. Og ganske rigtigt. Hundene var på rette spor. Politiet fandt en 23-årig mand, som havde gemt sig under et lukket sofabord. Han blev anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør, sigtet for indbrud i villaen.
Kvinden, som var til stede i villaen, vågnende i forbindelse med anholdelsen, “men kunne efter en beroligende samtale med patruljen gå tilbage til sin seng i tryg forvisning om, at der ikke var flere uønskede personer i villaen,” lyder det fra politiet.