Storkeunger klar til starttilladelse
Der venter en farlig tid for de snart flyvefærdige storkeunger fra Smedeager
Normalt skal man mindst være enebarn for at blive genstand for så stor opmræksomhed, men takket være et genialt placeret webkaemra, har hele familien Danmark kunnet følge med i storkeungernes liv lige siden de stadig var æg.
Storkeungerne fra Smedeager er tæt på at påbegynde en særdeles farlig del af livet - De skal til at lære at flyve. De tre unger er allerede begyndt at lufte vingerne og om et par uger vil de tage de første forsigtige korte flyveture. Vingedragten er endnu ikke fuldt udviklet, men dog så tæt, at vand og kulde ikke vil kunne tage livet af dem. Og det er noget mange er lettet over. Ikke mindst formanden for Storkene.dk Jess Frederiksen;
“For alle de mange storkefans er øjeblikket hvor storkeungerne flyver fra reden, som en forløsning. Og tiden med neglebidning og nervøsitet for ungernes overlevelsesmuligheder er nu slut,” siger han:
“De fleste har været bange for om ungerne fik nok at spise og været nervøse når der har været lange regnskyl.”