Fortsæt til indhold

Stort rejsemagasin roser det halvvilde Halsnæs

Kommunen får prestigefyldt omtale i New York-baseret eksklusivt magasin

Samfund
Jens Patrick Thiede

TURISME I den aktuelle udgave af Englands førende rejsemagasin, Condé Nast Traveler, får Nordsjælland og herunder Halsnæs en flot omtale.
Condé Nast Traveler er et luksus rejsemagasin med rejseguides fra eksklusive steder.
Bladet har vundet 25 internationale priser og har hovedsæde i New York, så det er det fine selskab, Halsnæs er havnet i her.
Magasinets skribent Jasper Rees har taget en cykelferie i Nordsjælland, og han kalder kyststrækningen fra Helsingør til Hundested for “et stort frilandsmuseum.”
“Her er ægte vild natur, hvor landskabet kun er delvist tæmmet af civilisationen. Strande findes for enden af stejle skrænter (Hyllingebjerg?, red) eller gemmer sig bag skovkanter eller sandklitter,” fortæller Rees.
Han har passeret Kikhavn, som han kalder “en malerisk landsby” og noterer sig, at danskerne betaler ekstra ejendomsskatter for at bo ved kysten.
Rees omtaler polarforsker Knud Rasmussen og dennes hus, idet Rasmussen må have valgt Hundested som beliggenhed pga. stedets natur, mener skribenten og kalder huset for “et charmerende museum.”