Fortsæt til indhold

Trige har fået en ny bodega - sådan da

Hvis man har forslag til nye tiltag, må man gerne komme med dem.

Samfund
Erling Baastrup

På Smedebroen i Trige kan man nu læse navnet: Trige Bodega. Og man må sige, at navnet dækker ret godt. Før hed det Mic's, ellers er konceptet bibeholdt.
I 1980 byggede Egon Nielsen stedet. Senere var sønnen John ind over bodegaen, og endelig var tredje generationen i familien, Michael, værtshusholder.

Thomas Nielsen og Ergün Gövercik var kammerater til Michael, og derfor kom handelen i stand.
Størst erfaring med branchen har Ergün Gövercik. Han har haft lidt af hvert. Købmand og slagter. Og medejer af HighWay i Århus, hvor han også rent fysisk er med i. Det er en pub, så forskellen til Trige Bodega er ikke så stor.
Ergün Gövercik har i øvrigt kastet sig ud i mange ting. Han var med på bølgen med at sælge lejligheder i hjemlandet Tyrkiet, men da diverse kriser satte ind, stoppede det hele og han havde tabt mere end sine sparepenge.

Nu handler det altså om Trige Bodega, hvor kodeordet er ”hygge”. Det er mest lokale stamkunder, der bruger bodegaen, men det skal der laves om på: ”Vi vil prøve at få fat i flere unge mennesker ved bl.a. at lave live-arrangementer fredag og lørdag,” fortæller de to nye ejere.

Nu med nyt navn.