Sjællændere er sjuskede med at låse døren til sommerhuset
Hver tiende i Region Hovedstaden låser ikke døren i sommerhuset
Jens Berg Thomsen
Hver tiende sommerhusejer i Region Hovedstaden, eller 9,4 procent, låser ikke sommerhuset, når de er taget til stranden eller til købmanden for at købe ind. Det viser en undersøgelse fra Codan Forsikring. Heller ikke i Region Sjælland er folk gode til at huske nøglen. Her låser 9,1 procent ikke døren.
I Region Midtjylland låser fire procent ikke døren, mens nordjyderne og syddanskerne aldrig går fra sommerhuset uden at låse, viser undersøgelsen.