Vi ved hvor du bor – eller måske gør vi ikke?
Der arbejdes i øjeblikket i kommunalt regi på at lave adresserne mere skarpe. Det kan dreje sig om store forretningskomplekser, kolonihaver eller "helt ude på landet".
Det betyder noget for eksempelvis udrykningskøretøjer. I den sammenhæng er husnumrene vigtige, men de hjælper også alle os andre, når vi skal finde frem til en bestemt adresse.
Der er regler, som slet ikke alle retter sig efter, for husnumrene. F.eks. gælder det:
*Husnummerskiltet skal være synligt fra vejen
*Skiltet skal kunne ses af én, som sidder i en bil, og som ikke har tid til at stige ud for at spørge om vej
*Skiltet må ikke være skjult af buske og træer om sommeren – eller forsvinde i en snedrive om vinteren
*Tal og bogstav skal være tilstrækkeligt store – gerne mindst 85 mm høje – med god kontrast i farverne, så skiltet også ses i tusmørke og dårligt vejr
*Skiltet skal også kunne ses i mørke. Er der ikke gadelys eller anden belysning, bør det være reflekterende eller forsynet med en lille refleks som kan fange lyset fra en bil eller projektør