Fortsæt til indhold

Roterende bogposer til læselystne dagplejebørn

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

600 pege- og billedbøger fra Skanderborgs biblioteker er netop nu på vej ud til læselystne dagplejere og deres børn.
Skanderborg Kommunes Biblioteker har i samarbejde med dagplejekontoret igangsat et projekt, hvor dagplejere modtager færdigpakkede poser med bøger.
Konceptet går ud på, at der pakkes poser svarende til antallet af dagplejere i hver dagplejegruppe. poserne hentes på biblioteket og går derefter på omgang mellem dagplejerne.
Projektet er blevet taget godt imod af de 113 dagplejere, der har taget imod tilbuddet. Det er især dagplejere, som ikke har mulighed for lige at smutte indenom et af kommunens fire biblioteker.