Fortsæt til indhold

Hinnerup-spejdere viser verden, hvordan vikinger lever

DDS Hinnerup gruppe er på sommerlejr ved Aabenraa

Samfund
Arkiv

Glæden og stoltheden kender næsten ingen grænser hos spejdere og ledere fra Det Danske Spejderkorps Hinnerup gruppe. Der har været arbejdet meget hårdt og meget længe for at skabe årets spejderevent.
Under temaet The vikings strike back har 1.800 spejdere fra 15 nationer fundet vej til Stevninghus ved Aabenraa og her iblandt også spejderne fra Hinnerup.

Markedsdag på lejren.

Høje forventninger

Forventningerne har været høje inden lejrens begyndelse og de er ifølge juniorleder Tina Carlsson alle blevet indfriet.
Spejderne har tørret æbler, bagt brød og kærnet smør i vikingekøkkenet og snittet deres egne skeer. Spejderne har også med stor succes slået deres eget reb.
På lejrpladsen bor de 13 juniorspejdere fra Hinnerup side om side med spejdere fra Israel og Belgien.
Det har været en øjenåbner for det internationale spejderarbejde, både i forhold til kulturforskelle, men også i forhold til, at spejdere i hele verden har et fælles afsæt og gør præcis de samme ting.
Lejren lukker ned på torsdag, 31. juli.