Fortsæt til indhold

Bliver Trækstien oversvømmet om tre dage?

Gudenåmodellen kan blandt andet bruges til at varsle oversvømmelser på Trækstien

Samfund
Erling Baastrup

Det er Silkeborg, Viborg og Favrskov kommuner, som står bag ny model, der varsler forhøjet vandstand i Gudenåen tre døgn frem.
Husejere, landmænd og folk, der færdes ved Gudenåen, får dermed nemmere ved at følge med i, om der er risiko for oversvømmelser. De kommunale hjemmesider viser den aktuelle vandstand i åen og udviklingen tre døgn frem i tiden. De tre kommuner har i samarbejde fået DHI (Dansk Hydraulisk Institut) til at udvikle en varslingsmodel for Gudenåen på hele strækningen fra Silkeborg til Langå.
Modellen bygger på DMIs nedbørsvarsler, som regnes om til forventet vandstand i åen. Se varslingsmodellen på: www.favrskov.dk/vandstandskort

Her er Trækstien ved Vejerslev