Fortsæt til indhold

Slesvigsk Parti er ikke begejstret for asylcenter

Sønderborg Kaserne må ikke blive permanent asylcenter

Samfund
Arkiv

Slesvigsk Parti er ikke begejstret for planerne om et asylcenter på Sønderborg Kaserne, selvom der er forståelse for de humanitære hensyn.
"Slesvigsk Parti har forståelse for den aktuelle usikkerhed ved etableringen af et asylcenter, såvel politisk som blandt lokalbefolkningen i Sønderborg. Samtidig er vi optaget af at sikre, at et asylcenter på kasernen ikke kompromitterer tilblivelsen af Havneprojektet. Derfor får etableringen af asylcenteret en blandet modtagelse. Men vi ser også muligheden for nye og tiltrængte arbejdspladser," siger formand for Slesvigsk Parti i Sønderborg, Arno Knöpfli og fortsætter:
"Slesvigsk Parti mener, at de danske kommuner har et humanitært ansvar overfor de mange syrere, der har måttet flygte, som vi bør påtage os. Men vi finder ikke placeringen hensigtsmæssig og tager derfor ikke orienteringen til efterretning uden forbehold. Vi stiller en række supplerende krav om en "begrænset lejeperiode".
Slesvigsk Parti stiller følgende krav:
Udlændingestyrelsen og Forsvaret skal respektere intentionen om den langsigtede anvendelse af området til andet formål, herunder etablering af Byens Havn og implementering af øvrige scenarier om anvendelse af Sønderborg Kaserne.
Udlændingestyrelsen skal i den mellemliggende periode arbejde på at sikre etableringen af den nødvendige kapacitet til asylansøgere på andre lokaliteter.
Den planlagte anvendelse af Sønderborg Kaserne til asylcenter skal derfor være tidsbegrænset.