God VM-roning uden medaljer
Vallensbæk Kano og kajak Club havde tre roere med ved Verdensmesterskaberne i kajak
Ved de nyligt overståede Verdensmesterskaber i kajak, havde Vallensbæk Kano og Kajak Club - VKKC - tre roere med. Desværre blev det ikke til medaljer for nogen, men alligevel meget godkendte resultater.
U18-roeren, Julie Frølund kvalificerede sig til 2 A-finaler. De kom hjem i toer- og firerkajak. Det blev til henholdsvis en 6. og en 7. plads.
Tommas Nielsen, der ved EM tog bronze i firerkajakken, var ved VM udtaget til toerkajak, Her blev det til en 3. plads i B-finalen.
Lasse Bro Madsen, fra VKKC, roede sammen med Orion Pilo, og det makkerpar havde en 4. plads med fra EM. De roede godt igennem hele stævnet, og vandt deres semifinale, men en dårlig start kostede den forventede top 5 placering. I stedet blev det til en 8. plads i A finalen.
“Det er første gang VKKC har så mange roere med til VM, så selv om der ikke kom metal med hjem, er vi stolte af roernes præstationer,” siger Sportschef for Super Kraft Center Vallensbæk, Lone Bro Madsen
Det næste mål for de stærke VKKC-roere er de nordiske mesterskaber i august.