Fortsæt til indhold

Aarhus Festuge og Carlsberg forlænger samarbejdet

De to parter har skrevet under på en fem-årig kontakt

Samfund
Kim S. Andersen

Efter i to år at have været en del af Festugen har Aarhus Festuge og Carlsberg netop besluttet at
fortsætte samarbejdet i endnu fem år.
Aarhus Festuges hovedsponsor Carlsberg Danmark har i dag forlænget sin sponsoraftale med
Festugen til at gælde til og med Festugen 2019. Festugen og Carlsberg begyndte samarbejdet i
2012, hvor en tre-årig aftale blev indgået, som blandt meget andet har muliggjort skabelsen af en
årlig festugeøl fra Husbryggeriet Jacobsen.
Sponsorchef Anders Dahlstrup fra Aarhus Festuge siger i en pressemeddelelse om samarbejdet:
"Gennem samarbejdet med Carlsberg har vi siden 2012 vist, at Aarhus Festuge og Carlsberg
matcher hinanden glimrende. Ganske som Festugen har Carlsberg et produkt for hver målgruppe,
så enkeltprodukter kan kobles til forskellige minifestivaler og highlight-begivenheder. Vi er
begejstrede over at kunne forlænge aftalen, så Festugen også fremadrettet kan udvikle sig
sammen med Carlsberg."

"Aarhus Festuge er en meget spændende partner, der har forventninger til, at vi ikke bare er
leverandør, men også er en aktiv partner i festivalen. Vi ser frem til i den kommende periode at
kunne udvikle samarbejdet," siger kommunikationsdirektør Jens Bekke fra Carlsberg.