Fortsæt til indhold

Renoveret Åby Park med udendørs fitness

Ny indgang, udtynding af grønt og nye fitness-arealer er klar til brug

Samfund
Christina S. Johansen

Spørger man formanden for Åbyhøj Fællesråd, Poul Schou, hvad han glæder sig mest til på Åbyhøj Torvedag i år, så lyder svaret:
“Det må være indvielsen af Åby Park, for vi har brugt mange ressourcer og megen tid på at få en god sammenhæng i parken,” siger han.

Masser af nye tiltag

Parken er blevet renoveret og har fået en ansigtsløftning lidt over det hele.
Blandt andet er der blevet udtyndet i bevoksningen, der er kommet nye bænke, lavet handicapvenlig indgang og endelig er der kommet multibane og udendørs fitness-areal til med lysmast som tænder, når banen og fitness bliver brugt om aftenen.
På Åbyhøj Torvedag 16. august klokken 16.00 bliver Åby Park officielt indviet.

Pigegarden fører an

Den Jyske Pigegarde stiller op på torvet, og i samlet flok går de fremmødte mod den nye, handicapvenlige indgang.
Her vil rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, stå for åbningen.
Børn og voksne kan få en mindre servering.