Fortsæt til indhold

Har Skanderborg et DNA og en bæredygtig fremtid?

Store spørgsmål om en bæredugtig fremtid for Skanderborg Kommune skydes i gang her til aften når den første af en række på i alt ni udviklingssaloner løber af stablen

Samfund
Grethe Bo Madsen

Nu går det løs. Præcis klokken 19.00 her til aften byder Maria Temponeras indenfor i en tipi på Eagleroad i Illerup nær Skanderbrog By for, som den første vært i en række på i alt ni udviklingssaloner, at sætte gang i en diskussion om kommunens fremtid.
Maria Temponeras har inviteret 20 engagerede og meget forskellige mennesker til at sætte gang i diskussionen og sammen forsøge at finde en løsning på, hvordan man skaber en bæredygtig udvikling i lokalsomfundet.
Byrådet har bedt Maria Temponeres og 11 andre borgere om at være værter for de ni udviklingssaloner som led i arbejdet med en ny udviklingsstrategi for Skanderborg Kommune.
Værterne bestemmer selv, hvem der skal inviteres. Målet for værterne er at få en samtale i gang, hvor salonens tema udsættes for så mange oplagte og skæve perspektiver som muligt. Forslag og ideer til nye veje og nye løsninger præsenteres for alle kommunens borgere og Byrådet på en konferencen torsdag 11. september.
Teamet for de øvrige udviklingssaloner i de kommende uger er: Rys DNA og udvikling, Hørnings DNA og udvikling, Skanderborgs DNA og udvikling, Galten-Skovbys DNA og udvikling, Fremtidens Campus Skanderborg, Turisme og
Erhvervsudvikling.