Fortsæt til indhold

Tjek på cyklen, mens du er på arbejde

Professionelle mekanikere står klar på stationen i Ry

Samfund
Af Erland Rasmussen

Hvem ville ikke gerne have justeret bremser og gear samt pumpet dækkene på cyklen, mens man er på arbejde eller i skole?
Det kan snart blive virkelighed, hvis man skal med toget fra blandt andet Ry Station. CULT Energy Vital Waters professionelle cykelmekanikere udfører nemlig sundhedstjek på togpassagerernes cykler, og det vel at mærke helt gratis.
Mekanikerne ser også på cyklens generelle tilstand.
"Rigtig mange af vores kunder kører på cykel til og fra stationen, og vi vil gerne give dem en hjælpende hånd til at få cyklen sat i god stand, så cykelturen bliver en endnu større fornøjelse. Derfor er vi glade for, at CULT Energy Vital Waters dygtige mekanikere stiller deres ekspertise til rådighed for vores kunder," siger marketingchef Britta Indraccolo fra Arriva Danmark i en pressemeddelelse.
Arriva er sponsor for CULT Energy Vital Water, som er Danmarks førende talenthold, og der vil i forbindelse med cykeltjekkene blive uddelt smagsprøver fra CULT.