Fokus på sundhed giver mindre sygefravær
En fokuseret indsats omkring sundhed, kost, sikkerhedsadfærd ergonomi og trivsel kan reducere sygefraværet markant. Et samarbejde mellem rådgivningsvirksomheden ALECTIA og Park og Vej i Næstved har eksempelvis mere end halveret sygefraværet og samtidig øg
RÅDGIVNING For to år siden tog Park og Vej i Næstved en vigtig strategisk beslutning. De var trætte af deres sygefravær og startede derfor et samarbejde med rådgivningsvirksomheden ALECTIA.
Samarbejdet gik helt konkret ud på, at der skulle sættes fokus på sundhed, kost, sikkerhedsadfærd, ergonomi og trivsel.
Helt konkret bliver der nu foretaget årlige sundhedstjek, der er udnævnt sundhedsambassadører og to gange om året tilbyder Park og Vej gratis frokost i tre dage, for at vise medarbejderne hvad en sund frokost består af.
Og resultaterne er ikke udeblevet. I juni 2012 havde Park og Vej et sygefravær på 5,6%. I juni 2013 var tallet faldet til 2,2%. Det svarer til 6.400 vundne arbejdstimer.
Det var altså en stor fordel for begge parter, og både ledelse og medarbejdere viste stor vilje til at lykkedes med projektet:
- Resultaterne viser med al tydelighed, at der er god fornuft i, at arbejdsgiverne involverer sig i medarbejdernes sundhed. En investering i et samarbejde med ALECTIA fører altså til markant lavere sygefravær og bedre trivsel. Det kan også mærkes på bundlinjen, forklarer Kenneth Ajslev, Direktør for Ledelse, Sundhed og Arbejdsmiljø hos ALECTIA.
Sygefravær har i mange år været på kommunalpolitikernes dagsorden og udfordringerne er da også store. Således havde de kommunalt ansatte ca. 12 sygedage i gennemsnit i 2012, mens tallet for privatansatte er lidt mere end 6 sygedage.
Derfor har den offentlige sektor en særlig forpligtigelse til at være opmærksom på problematikkerne omkring sygefravær:
- Det er i enhver arbejdsgiver, også en kommunes, interessere at gøre alt hvad de kan for at holde deres medarbejdere sunde og raske. Medarbejderne ser også meget positivt på, at arbejdsgiverne gør en aktiv indsats for sundheden.
Derfor er det bare om at komme i gang med en integreret og koordineret indsats, siger Kenneth Ajslev.
sl