Hvad med Idræt om dagen?
Favrskov Kommune, DGI Østjylland, Favrskov Idrætssamvirke og kommunens foreninger sætter fokus på idræt om dagen
I uge 35 fra den 25.august til den 31. august sættes der ekstra fokus på idræt om dagen.
Her gør man ekstra opmærksom på de mange muligheder, der er i kommunen for folk, der kan og vil dyrke idræt i dagtimerne, hvor mange ellers er på arbejde.
Der er nok at vælge imellem: Tennis, svømning, spinning, badminton og meget, meget andet.
Du kan se det fulde program her i FavrskovPosten og/eller på favrskov.dk/idrætomdagen
Bag alle de gode tilbud står en række ildsjæle, der knokler for, at foreningerne kan vise den fleksibilitet, som mange folk kræver for at dyrke motion. Vi har talt med nogle få af dem og deres blik på idræt om dagen.
Artiklerne er skrevet i samarbejde med Favrskov Kommune.