Fortsæt til indhold

Aarhus Festuge får igen i år sin egen øl brygget af Husbryggeriet Jacobsen

Husbryggeriet Jacobsen har igen i år påtaget sig det stolte hverv at udvikle og brygge en ægte festøl eksklusivt til Aarhus Festuge. Jacobsen Aarhus Festbier er navnet, og øllen indeholder aarhusificeret vand samt ædelstenshumlesorter til ære for Aarhus F

Samfund
Kim S. Andersen

Aarhus Festuge får for tredje år i træk sin helt egen øl. Den er døbt 'Jacobsen Aarhus Festbier' og er skabt af Carlsbergs Husbryggeri Jacobsen. Inspirationen til øllen og ikke mindst navnet er hentet i det sydtyske, hvor der ved alle lokale byfester typisk serveres øl af wienertypen kaldet 'festbier'. Jacobsen Aarhus Festbier er en habil tørstslukker til festugegængerne, men stadig en øl, som man kan dvæle ved og hygge sig med – og ikke mindst nyde til mad.

Festugens øl er næsten royal

Brygmester på Husbryggeriet Jacobsen, Morten Ibsen, har sammen med sin tyske kollega, Wolfgang Lindell, udviklet opskriften til Jacobsen Aarhus Festbier:
”Husbryggeriet Jacobsen laver igen i år en festbryg til Aarhus Festuge, og med festugens tema i år, som er ”Same but different”, har vi valgt at twiste smagen en smule. Grundelementet holder vi dog fast i. Her bruger vi de såkaldte ædelstenshumlesorter perle, smaragd og safir for at ære festugens protektor, Dronning Margrethe. Derudover har vi i år valgt at lave øllet ved en højere temperatur, hvilket tilfører nogle smagsnuancer af lakrids og frugt, ” forklarer Morten Ibsen i en pressemeddelelse.
Selvom øllen bliver brygget hos Husbryggeriet Jacobsen på Valby Bakke i København, vil det vand, der bruges i processen smage af Aarhus, da vandet er blevet 'aarhusficeret'. Det vil sige, at der er blevet tilført forskellige salte og mineraler til øllen, som er typiske for århusiansk vand. Det er en kendt metode, som ofte bruges, når man vil skabe særlige smagsnuancer i øl.

Fælles værdifællesskab

Jacobsen Aarhus Festbier er brygget på lidenskab og kærlighed til øllet. Jonas Bjarkow, senior brand manager for Husbryggeriet Jacobsen, mener, at Carlsberg, Husbryggeriet Jacobsen og Aarhus Festuge har nogle grundlæggende værdier til fælles, som passer godt ind i samarbejdet: ”Jacobsen er et vigtigt mærke i Carlsbergs portefølje, og derfor er vi meget forsigtige med at love os bort på eksklusive vilkår. Men vi synes, at Aarhus Festuge har den bredde og kvalitet, der berettiger et særbryg fra Husbryggeriet Jacobsen. Der er et værdifællesskab mellem Carlsberg og Aarhus Festuge, som begge passioneret går op i at skabe kvalitet og udvikling, ” fortæller han.

Aarhus Festuges direktør, Jens Folmer Jepsen, er også tilfreds med samarbejdet:
"Jacobsens Festbier er kvalitet og et enestående og velsmagende bidrag til en fantastisk fest og et elsket element i den positive udvikling, som festugen har gennemgået de seneste år."