Fortsæt til indhold

Netværksmøder i styrthjelme

Samfund
Af Jannik Schiermer Poulsen

Det er ikke alle sportsnetværk, der tager udgangspunkt i sportsgrene som fodbold, håndbold og basket ball.
Et nyt netværk, hvor motorsporten er i højsædet, så dagens lys i januar sidste år.
Skov Motorsport Promotions er startet af den tidligere racerkører Ole Skov, og fokus har været på at finde sponsorer til motorsporten, hvor økonomien spiller en afgørende rolle for alle talenter.
“Det koster i omegnen af 10 millioner at få en kører til Le Mans, og det er vigtigt, at der findes sponsorer til de unge talenter, hvis de skal have en chance,” siger Ole Skov.
En af måderne til at skaffe sponsorer har været at oprette et virksomhedsnetværk, der er i skrivende stund har over 40 virksomheder tilknyttet.

Deltager i sporten

Motorsportsnetværket har også sporten i fokus på en lidt anerledes måde end vanligt.
“Modsat mange andre netværk, jeg tidligere har været med i, er du her deltagende. Du er ude og køre bil, og du får en anden indgang til netværksmøderne, når du lige har smidt hjelm og dragt efter at have kørt mod hinanden,” siger Jesper Smed, der er ejerleder og partner i MarkOn.