Tid er penge, men logistik er gud

Med erfaringen fra skibsbranchen giver det den økonom-uddannede havnedirektør en vis vægt, når han udtaler sig om fremtiden – for Aarhus og for landet.
Ikke mindst om den trafikpolitik, som skal gøre hele transportbranchen mere effektiv.
Et skib i havn er ganske vist sikkert, men det er ikke det, et skib er bygget til, for Aarhus Havn er en virksomhed, der orienterer sig globalt og har sammen med vognmandsbranchen brug for ordentlige transportforhold.
Især nu, hvor væksten så småt får vinden fra agter.

Vognmænd i kø

Selvom udviklingen under finanskrisen har været status quo, er godsmængderne stigende, fordi der købes og importeres flere varer. Og modsat.
Eksporten fra vindmølleindustrien er et godt eksempel. Også her er der brug for store havnefaciliteter:
”Kan der ikke transporteres en vinge, kan man jo heller ikke transportere hele møller fra fabrikanter, som ligger i Jylland. Men uanset lasten - sidder en vognmand i kø, mister han penge. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi som havnevæsen sætter kunden i centrum”, understreger Jakob Flyvbjerg Christensen. I øvrigt chef for 100 medarbejdere.

Konkurrenterne presser

De sørger blandt andet for ordentlige dybdeforhold, at bygge kraner og pakhuse, håndtere slæbebåde, lods, og alt det, der hører en havn til.
Det giver en omsætning på 220 millioner kroner årligt, så foreløbig befinder virksomheden sig på rimelig ret køl. Men med konkurrenter som Hamborg og Rotterdam, skal der mere til.
“Aarhus har landets største containerhavn, og der er mange muligheder for at skabe endnu større godsmængder. Det betyder langt flere nye kunder, flere arbejdspladser og en bedre infrastruktur i regionen”, mener havnedirektøren.
Foreløbig er han dog tilfreds med, at Aarhus Kommune og staten bruger infrastrukturmidler på 46 millioner kroner til at gøre Genvejen mellem Hasselager og motorvejen bedre passabel med flere spor.

100-års projekt

”Men hvad angår tunnel og infrastruktur, skal vi ikke blot tænke få år frem, men se langt ud i fremtiden, fordi der faktisk er tale om et 100 års projekt. En ny kunde hos havnen vil allerede nu til at sende 10.000 lastbiler via Marselisboulevard. Derfor skal man ganske enkelt tænke tunnelen ind i trafikplanlægningen, for en Marselis-tunnel er en forudsætning for Aarhus by som jysk dynamo. Finansieringen af tunnellen vil i virkeligheden være ganske lille, fordi mange af pengene, omkring 1,5 alligevel ikke skal bruges andetsteds. Statsstøtten og EU-støtten frafalder jo, hvis de ikke bruges. Det gør havnens eget bidrag på 400 millioner i øvrigt også. Fordelene ved tunnelen – også det at mindske støjen på Marselisborg Boulevard – er ganske enkelt for store til at lade være,” slutter Jakob Flyvbjerg Christensen.