Ungt Kolding-par på desperat jobjagt

33-årige Âsa Hallgrimsdottir, Kolding, var glad og stolt, da hun i november 2012 kunne kalde sig cand.merc. i markedsføring og økonomi med speciale i forbrugeradfærd. Efter flere års studier først på IBA og Syddansk Universitet i Kolding og videre på Århus School of Business glædede hun sig til at komme ud at arbejde, tjene penge og bruge sin viden i praksis.

Nu er glæden vendt til desperation. Efter mere end 200 ansøgninger og kun to jobsamtaler står islandskfødte Âsa Hallgrimsdottir stadig uden arbejde. Ved årets udgang falder hun for den forkortede dagpengeperiode på to år og mister dermed retten til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Da hun er gift og hendes mand, ligeledes islandsfødte Finnur Olafsson, har et arbejde, er hun ikke berettiget til kontanthjælp. Reglerne om gensidig forsørgelselsespligt betyder, at ægteparret skal leve af mandens indtægt. Og Finnur Olafssons løn som klargører af biler hos Audi i Fredericia rækker ikke til, at parret kan blive boende i deres lejede hus på Gråstenvej i Kolding.

Flytte eller blive skilt

“Vi har valget mellem at flytte til noget billigere, blive skilt eller at Âsa rejser tilbage til Island, hvor hun måske har større chancer for at få et job”, siger Finnur Olafsson, 34.
“Jeg føler mig fanget i en ond cirkel. Jeg får ikke job, fordi jeg som nyuddannet ikke har nogen erhvervserfaring. Og jeg kan ikke få erhvervserfaringen uden et job”, siger Âsa Hallgrimsdottir.
Sammen med sin mand flyttede hun i efteråret 2005 fra Island til Danmark, netop for at få en uddannelse. Hun startede på International Business Academy i Kolding og fik en diplomuddannelse i international business. Hun blev bachelor i markedsføring og økonomi fra Syddansk Universitet i Kolding og fortsatte på cand.merc. studiet, først på SDU og senere på Århus School of Business, hvor hun fik sin kandidatgrad.

Mens hun læste, fik hun parrets datter nummer to, nu tre-årige Aldis. Foruden studiet i Århus, hvortil hun pendlede, har hun passet de to børn, Aldis og storesøsteren Inga på otte.
“Jeg har aldrig haft barselsorlov. Den tog Finnur, Nogle gange havde jeg den lille med på studiet i Århus”, smiler Âsa Hallgrimsdottir.

Hun fortæller det for at understrege, at hun er vant til at arbejde hårdt. Hun har søgt bredt - også job, som hun på papiret er overkvalificeret til.

Finnur Olafsson: “Vi har bevidst valgt at prioritere vores bolig højt af hensyn til børnene. Vi bor forholdsvis dyrt, betaler 7.400 kroner i husleje om måneden. Hertil kommer forbrug.
Men til gengæld bruger vi ikke penge på andre ting. Vi har ikke bil. Jeg kører på knallert til arbejde i Fredericia, og Âsa cykler. Men min løn rækker desværre ikke til at vi kan blive boende, når Âsas dagpenge ophører. Så vi føler os under et kolossalt pres, og det slider på familielivet, på humøret, på trivslen og nerverne.

Faktisk kan det bedst betale sig for os at blive skilt. Jeg kan bo på et lille værelse og betale børnepenge. Âsa vil så være berettiget til kontanthjælp samt andre offentlige tilskud fra kommunen. Men vi vil have det dårligt med på den måde at udnytte systemet”.

Føler sig svigtet

Âsa Hallgrimsdottir føler sig svigtet af jobcentret. Hun har fået toenhalv dags kursus i jobsøgning. Der går måneder mellem møderne. To gange er hun sendt i aktivering hos såkaldt “anden aktør”, Ballisager og Ramsdal Gruppen.

Hendes ansøgninger og CV er blevet gennemgået, optimeret, finpudset og blåstemplet af op til flere konsulenter og beskæftigelsessagsbehandlere. Men job har det ikke ført med sig. Hun har selv fundet sig en virksomhedspraktik i et et privat firma, som hun kunne hjælpe med en hjemmeside og markedsføring på web.

Hendes håb er, at en virksomhedsleder som mentor vil tage hende under sine vinger og hjælpe hende til at få den praktiske erfaring, som kan føre til et fast job. “Ellers kan jeg blive ved med at skrive ansøgninger til jeg falder ud af dagpengesystemet”, siger Âsa Hallgrimsdottir. Hun pendler gerne, men vil helst ikke flytte af hensyn til børnene.