"Jeg er lidt misundelig"
Efter ti år i folkeskolen, har 16-årige Emilie Sindbjerg Duelund fra Haderslev store forventninger til folkeskolereformen
Når man kun er søde 16 år, så er man vel næppe ekspert på nogen områder - undtagen måske på, hvordan det har været at være elev i den folkeskole, som netop nu er ved at gennemgå den største reform nogensinde.
Det er også baggrunden for, at Emilie Sindbjerg Duelund, gymnasieelev fra Haderslev, endte et indlæg til Lokalavisen Budstikken.
“I dag starter 600.000 unge friske mennesker på en ny folkeskole – og jeg er i virkeligheden lidt misundelig. For nu ser vi resultatet af mange timers slid og slæb fra både folketingspolitikere, elever, forældre, skolelærere- og ledere, som har gjort en kæmpe indsats for at få en bedre folkeskole. Fordi det er i virkeligheden dét, som alle gerne vil,” stod der indledende i læserbrevet.
“Jamen, jeg er misundelig og jeg kunne virkelig godt tænke mig at være del af denne her reform, for der var en del ting der kunne have været meget bedre, da jeg gik i folkeskolen. Og det skal ikke forstås som en kritik af lærerne,” uddyber Emilie.
“Jeg var ikke en af de dårligste elever, så jeg kunne godt have tænkt mig nogle flere udfordringer. Det samme gjaldt faktisk for de faglig svage elever i min klasse, bare i omvendt forstand - for hvor kunne det have været fedt for dem med en lektiecafé.”
Som medlem af DSU, HUR og elevrådet på Haderslev Katedralskole, er hun vandt til at ytre sine holdninger. Men det var i bund og grund et indlæg fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini på et sommergruppemøde, som gjorde, at hun blev fyr og flamme for reformen.
“Jeg syntes, at det lød så fedt og indlysende. Og det gik op for mig, at reformen jo ikke er ment som en kritik af lærernes arbejde, men som en forbedring til undervisningen og generelt den tid, man tilbringer i skolen,” fastslår Emilie, der selv er skolelederdatter.
“Sådan som jeg ser det, har langt de fleste lærere gjort en kæmpe indsats, men alle kan have brug for fornyelse. Efter måske ti år på pinden er der en naturlig grænse for, hvor meget nyt det bliver til - sådan ville jeg da også selv have det. Så folkeskolereformen åbner op for at se tingene fra et nyt perspektiv og giver et gennemgående frisk pust derude i klasseværelserne.”
Det er især muligheden for at socialt svagt stillede elever får mere hjælp, som begejstrer Emilie Sindbjerg Duelund.
“Det ville glæde mig, hvis flere folkeskoleelever fik hjælp til at bryde den sociale arv. Og her er for eksempel lektiecaféen jo et rigtig godt redskab til at give den gruppe elever et skub, som ikke får opbakning for lektielæsningen derhjemme."
Som tidligere folkeskoleelev ser Emilie Sindbjerg Duelund også store muligheder i at der skal mere bevægelse og ikke mindst læring udenfor skoler på skemaet.
"Intet er så godt for fællesskabet, som at bevæge sig. Man møder hinanden på et andet niveau og viser måske et helt nyt ansigt af sig selv."