Fortsæt til indhold

Just Dance Studio åbner i Aarhus V

Samfund
Christina S. Johansen

På Holmstrupgårdvej lige i grænselandet mellem Tilst og Aarhus V er en ny danseskole åbnet i form af Just Dance Studio.
Stedet tilbyder masser af dans i forskellige stilarter - blandt andet hold for små Disney-prinsesser, seje drenge, MGP, showdans, hip hop, HitFit, samt Vild med Dans – både for børn og voksne.
Just Dance Studios i Aarhus er en danseforening under Danmarks Sportsdansforbund. Danseskolen blev stiftet i februar 2014 og har siden da tilbudt undervisning på topplan til mange af Danmarks dygtigste dansere i alle aldre, indenfor både standard- og latindans, lyder det i en pressemeddelelse.
Studiets chefundervisere er de fire-dobbelte verdensmestre i 10 danse – Bjørn Bitsch & Ashli Williamson.
Sæsonen i Aarhus V begynder 26. august for både børn og voksne.
Just Dance Studio har hold for alle på alle niveauer.
Søndag 17. august mellem klokken 14 til 17 holder skolen åbent hus med mad og mulighed for at se stedet.