Fortsæt til indhold

EDB-koks rammer transport af Kolding-borgere

Problemer i kommunens kørselskontor kan betyde forsinkelser

Samfund
Arkiv

Kolding Kommunes kørselskontor er ramt af edb-problemer her til morgen.
Det kan betyde forsinkelser for en del af de borgere, der venter på transport - blandt andet børn, der skal køres til specialskoler, og ældre, der er visiteret til lægekørsel.
"For at minimere problemet har vi lavet en aftale med taxa, som overtager en del af kørslen. Men vi kan desværre ikke undgå forsinkelser i en del tilfælde.
Jeg kan desværre ikke sige, hvor lang ventetiden kan blive. Hvis nogle kan finde alternativ kørsel, skal de endelig gøre det, og de behøver ikke give os besked, da der i forvejen er pres på telefonlinjerne," oplyser beredskabschef Søren Ipsen, som er ansvarlig for kommunens kørselskontor.