Fortsæt til indhold

Die Herren klar til intim herrefed tøse-fest

Musikken fra U2 vil fylde Hal B to gange fredag under hestemarkedet

Samfund
Kian Johansen

Die Herren tager turen til Hammel Hestemarked fredag 5. september, her får de god hjælp af Infernal og senere Michael Hardinger Band og DJ Chill til at skabe en fest i Hal B fra klokken 21.00 til 02.00.
Inden da vil de eksklusivt optræde for de kvindelige publikummer, der fra klokken 18.00 til 21.00 får både spisning og en intim koncert med Die Herren i det som kaldes en Tøseaften.

U2 vil brage løs

Siden 1991 har orkestret turet land og rige rundt med U2"s fantastiske live-musik - mere end 1600 koncerter er det blevet til.
Årets Die Herren brag kalder de “Clash of the U2” Publikum og band drøner ind i hinanden med en kæmpe U2-udladning til følge.
“Vi har den bedste treenighed,” lyder det fra dem:
1. De bedste U2-sange.
2. Det bedste publikum.
3. Det bedste band.

Tøseaften

Tøseaften med Die Herren – 5. september klokken 18.00 – 21.00 i hal B.
Først er der spisning og derefter koncert med Die Herren. Derefter kan kvinderne feste videre og få selskab af de mandlige publikummer, der først lukkes ind klokken 21.00.