Fortsæt til indhold

To gobeliner fra Skovmands hånd

Samfund
Anette Bonde

Midt i juni var der fernisering af kunstneren Morten Skovmands to lærreder til Kulturmur.dk. Hver af dem er 2x3 meter og er en slags gobeliner over Norddjurs' natur. De har tidligere været udstillet i turistbureauet i Grenaa og kan nu ses på Grenaa Bibliotek.
Morten Skovmand fortæller, at det ene billede er inspireret af fotoet ”Narnia ligger på Djursland”, som er blevet indsendt til kulturmurprojektet, hvor borgere i alle aldre på nettet viser steder de holder af, og som de vil dele med andre.
“Fotografieter som et fikserbillede af et hus, der snart er der, snart forsvinder i lyspletterne. Det indbyder til at vi går ind i billedet og gør stedet til vores, en drøm om at leve i skoven med træerne, lysbrøndene, et eventyr.”
Det andet maleri er af den åbne strand med sten, bølgeslag og en uendelig horisont
”Jeg har prøvet at fotografere strandene, men for mig er det naturligere at male det jeg ser under en vandring i strandkanten, hvor øjet på skift fanger det uendelige hav og himlen.”