Fortsæt til indhold

Hurra, nu er der ly for natten

Lokale donationer gav tre shelters til FDF Falten

Samfund
Af Erland Rasmussen

Lokale sponsorer sikrer nye aktivitetsmuligheder for FDF Galten ved at give penge til opstilling af tre shelters ved Skovhuset i Skivholme, der er kredsens lejrhytte.
Det er Lions Club Galten-Skovby, Nordea Fonden og Galten Sparekasses Fond, der hver har støttet med 10.000 kroner til de nye shelters.
Ved hjælp af en donation fra Skanderborg Kommunes anlægspulje og et meget gunstigt tilbud fra Grønagergaard Savværk i Gjern lykkedes det for FDF'erne at holde projektet helt omkostningsneutralt.
"Shelterne giver helt nye muligheder for ture og lejre med overnatning i de fri, og friluftsliv er jo netop FDF's varemærke", siger Søren Wolsgård, formand for den lokale FDF-kreds, der er meget taknemmelige for støtten.