Fortsæt til indhold

Tag i Stilling Kiosk og bliv rig

Nu tilbyder Stilling Kiosk også Varelotteriet, hvilket ikke kun er til gavn for kunderne, men også lokalsamfundet

Samfund
Af Jonas Wrede Hansen

Har man en spillefugl gemt i maven og bor i Stilling, så har man nu muligheden for at lade den flyve frem. Stilling Kiosk på Århusvej i Stilling er nemlig startet som forhandler af Varelotteriet.
Det er noget, som ikke kun kommer byens spilleglade borgere til gode, men vil også gavne lokalsamfundet. Skanderborg Håndværker- og Industriforening modtager nemlig donationer fra Varelotteriet, hver gang der bliver købt lodder i kiosken.
De donationer vil blive brugt til sociale formål i lokalområdet.
Med en lodseddel fra Varelotteriet er der hver måned mulighed for at vinde 1 million kroner fra den årlige præmiepulje, der er på over 60 millioner kroner. Derudover er der 2 millioner kroner til en heldig vinder i april og oktober.