Pokaler, walk og Fut i Fejemøjet
Pokaloverækkelse finder sted ved hestemarkedets åbning
Starten af dette års Hestemarked torsdag 4. september bliver på alle måder en god blanding af nye og gamle tiltag.
Et af tiltagene er, at Frijsenborgløbet torsdag aften nu også er med walk, foruden selvfølgelig løb.
Deltag i konkurrencen om billetter til oktoberfesten lørdag
Den officielle åbning foregår i Hestestestalden inde på markedspladsen og den står borgmester Nils Borring (S) for sammen med formand for Hestemarkedets styregruppe, Hans Jensen. Det foregår når løberne er kommet i mål.
Derefter er der prisuddeling ved Hammel GF, der har fået lov til at rykke den traditionelle uddeling af lederpokaler frem til åbningen af hestemarkedet. Den er ellers altid foregået ved generalforsamlingen.
Men for at give prismodtagerne en lidt støre hæder og skaffe opmærksomhed, blandt et meget større publikum, har man besluttet at uddele de tre lederpokaler og årets idrætspræstation i HGF denne aften.
Fut i fejemøjet
Både før og efter prisoverrækkelsen sætter kopibandet med stor kærlighed til John Mogensens sange; 'Fut i fejemøjet' gang i Hestestalden.
Forinden har der selvfølgelig været Hestemarkedsbanko.
Ved torsdagens Frijsenborgløb er der både Motionsbørneløb på 2,5 KM med to aldersklasser på 0-8 år og 9-12 år. Start klokken 18.15. Der er endvidere 5 og 10 KM løb og walk.
Her går starten klokken 19.00.