Fortsæt til indhold

Kloakering af kolonihaver tager fart

Den 28. maj tages første spadestik til kloakering af 3.000 kolonihaver, som ligger på kommunalt ejet jord. Rådmand Kristian Würtz og kredsformand for Koloniforbundet Frede Kristensen vil med første spadestik markere begyndelsen på det store anlægsarbejde.

Samfund
Kim S. Andersen

Med en samlet anlægsudgift på op mod 142 millioner kroner skal det være slut med at sende spildevand fra de aarhusianske kolonihaver urenset ud i vandmiljøet. 3.000 haver på kommunalt ejet jord kloakeres over de kommende 10 år.
”Alle er enige om, at kloakering af kolonihaverne er en god ting at gøre af hensyn til miljøet. Kloakeringen nedsætter risikoen for, at forurenende stoffer fra spildevand kan sive ned og forurene drikkevandet, og samtidig minimeres risikoen for udsivning af spildevand til Brabrand Sø og Aarhus Å. Efter en god dialog med kolonihaveforeningerne er vi også landet på en finansieringsmodel, der sikrer, at haveejerne ikke står med en større engangsudgift,” siger rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz.

Pilotprojekt i Aarhus

Projektet er det første af sin art i Danmark. Men da der er kolonihaver mange andre steder i landet, er Aarhus Kommune blevet kontaktet af mange kommuner, der er interesserede i, hvordan man har grebet arbejdet an i Aarhus. Kommunen har dog ikke udarbejdet modellen for kloakering af kolonihaverne på egen hånd. Det er sket i tæt dialog med Kolonihaveforbundets Aarhuskreds.
”Det har været vigtigt for os at finde en finansieringsmodel, der sikrer, at alle haveejere har mulighed for at beholde deres have. Vi er glade for den løsning, der er fundet i samarbejde med Aarhus Kommune. Jeg er overbevist om, at finansieringsmodellen kan inspirere andre kommuner til at løse kloakeringen i kolonihaverne på samme måde,” siger Frede Kristensen, kredsformand for Kolonihaveforbundets Aarhuskreds.
Første spadestik foregår onsdag den 28. maj klokken 13 i Haveforeningen Sølyst,