Landinspektør trækker sig tilbage
Hadsten Landinspektør Sten Bo Andersen træder tilbage efter 33 år som beskikket landinspektør.
Sten Bo Andersen har valgt at gå på pension fra 1. september 2014. Og han kan dermed se tilbage på en lang karriere som landinspektør. Her var Sten Bo Andersen først som enlig senere som partner i HOS Landinspektørerne med til at bygge virksomheden op. I dag er Sten Bo Andersen ansat i LE34, og har over 300 kollegaer.
”Jeg er ikke en af dem, der synes at alting var bedre i gamle dage. Tværtimod synes jeg, at det er forbløffende, hvor hurtigt udviklingen er gået i min tid. Da jeg startede på landinspektørstudiet foregik al opmåling med teodolit, målebånd og landmålerstokke. I dag er al opmåling og afsætning elektronisk styret og vi kan stå ude i marken og sende data direkte til kunden. Normalt er det dog en del af opgaven, at vi kvalitetssikrer vores data, inden de bliver brugt til noget,” siger den erfarne landinspektør, med et smil på læben.
Gildemester og skak
Han har en række tillidsposter i Hadstens foreningsliv, ikke mindst som Gildemester (formand) for Sct. Georgsgildet i Hadsten.
”Jeg planlægger at tiden skal gå med at dykke ned i mine interesser i blandt andet skak og korsang, og så vil jeg nyde at få tid til at køre landevejene i ind- og udland tynde sammen med fruen med vores dejlige campingvogn,” fortæller Sten Bo Andersen.
Der afholdes afskedsreception for Sten Bo Andersen fredag 29. august. Receptionen foregår i Sløjfens Cafeteria i Hadsten fra kl. 13-17.