Gods over Kattegat
Mols-Liniens nye strategi skal få transportsektoren til at vælge hurtigfærgen frem for turen over Fyn
Efter et år med øget fokus på lastbiler oplever Mols-Linien stigende interesse fra fragtbranchen, og derfor satser rederiet nu på flere lastbilvenlige afgange.
Mols-Linien oplyser, at de har oplevet en stigning på flere hundrede procent i antallet af lastbiler på overfarten.
En del af strategien går ud på at få flere afgange, hurtigere overfart og flere løstrailere med.
Især løsningen med løstrailere er populær ved vognmændene, da det frigiver en masse køretid.
“Løsningen er rigtig fleksibel rent logistisk. Det er op til vognmanden, hvornår traileren skal hentes, godset kan også fordeles fint over dagen,” siger Mikkel Hybel, der er marketingchef i Mols-Linien.
Trafikken kan klare det
Satsningen på godstransport kommer i følge Mols-Linien ikke til at påvirke trafikken negativt. Hverken i Aarhus eller Odden.
“Løstrailerne fordeler trafikken mere jævnt, og med de trafikmængder der er i Aarhus, vil lastbilerne til og fra færgerne blive absorberet i den generelle trafik uden problemer. På Odden-siden har den nye vej fået trafikken til at glide bedre for person- og lastbiler,” siger Mikkel Hybel.