Fortsæt til indhold

Færre ledige og flere i beskæftigelse

Arbejdsløsheden faldt i andet kvartal med 10.000 personer

Samfund
Michael Harsvik

Ledigheden er i andet kvartal faldet med 10.000 personer til 186.000.
Dermed er ledigheden 13.000 personer lavere end for et år siden.
Beskæftigelsen er samtidig steget med 26.000 personer, oplyser Arbejdernes Landsbank.
Der er altså tale om reel fremgang på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesstigningen er i den rigtig pæne ende. Sammenligner man med for et år siden, er der dog tale om et lille fald på 1.000 personer.

Usikkerhed

“Det er ikke en overraskelse, at der var bedring på arbejdsmarkedet i 2. kvartal. Dansk økonomi kom godt fra start i 2014. Det er stadig vores forventning, at fremgangen vil fortsætte. Vi må dog erkende, at risikoen for, at dampen går lidt af økonomien igen, er vokset på det seneste,” siger cheføkonom i banken, Lone Kjærgaard.

Dårlige nøgletal

“Der er både kommet dårligere nøgletal fra europæisk økonomi og den geopolitisk uro i omverdenen er vokset – ikke mindst som følge af konflikten mellem Rusland og Ukraine,” siger hun.

mih@lokalavisen.dk