Hal-indsamlingen går strygende
Erling Baastrup
Lige før sommerferien blev der startet en indsamling til fordel for halbyggeriet i Hammel. Indsamlingen sker både hos private, foreninger, virksomheder, byens forretninger og hos fonde.
“Vi kan allerede nu konstatere, at indsamlingen er blevet en kæmpe succes. Nu er der allerede indsamlet 628.000 kr. Målet er 1 mio. inden 1. december,” siger centreleder Henrik Larson.”
Han er specielt glad for den lokale opbakning, der får folk til at føle ansvar og samhørighed. ”Vi har aldrig problemer med hærværk, tyveri eller vandalisme.”