Ny udendørs fitnesspark ved Egå Marina
Kim S. Andersen
Der er indvielse af den nye udendørs fitnesspark ved Egå Marina onsdag 3. september klokken 17. Fitnessparken er etableret af Aarhus Kommune i samarbejde med Egå Marina, og alle er velkomne til indvielsen, der finder sted på græsarealet lige nord for Egå Marina.
Aarhus Kommune er repræsenteret ved Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R).
Der vil være en fitnessinstruktør fra fabrikanten UNO til at vejlede i brugen af de forskellige redskaber, så alle har mulighed for at få lidt sved på panden.
Egå Marina står for grillpølser og en kold forfriskning.