Nu fredes ådalen

609 hektar enge, marker og moser i Stenløse, Veksø, Hove, Gundsømagle og Kirkerup - nærmere betegnet dele af Værebro Ådal - bliver nu fredet.
Fredningsprojektet af Værebro Ådal har været flere år undervejs, og har tidligere omfattet et meget større område, men er altså nu blevet reduceret til lidt over 600 hektar.
“Vi har lyttet til de mange forskellige interesser, som er på spil i Værebro Ådal, og den fredning, som fredningsnævnet nu har gennemført, tager både hensyn til de lokale landmænd, til kommunernes ønske om at sikre naturplejen i området, og også til de mange, der bor i byerne i nærheden af ådalen og nu får langt bedre mulighed for at komme ud i det smukke landskab,” siger fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Christina Steenbeck, der har arbejdet på projektet i årevis.
Hun fortæller, at det vigtigste i denne fredning har været at give borgerne bedre adgang til ådalen.
“Et andet formål med fredningen er at sikre imod yderligere udbygning og tilplantning, der ødelægger udsigterne over landskabet. Og så skal fredningen sikre, at kommunerne kan pleje naturen, så det storslåede åbne landskab bevares,” siger hun og fortæller, at der endnu ikke er udarbejdet et kort over det specifikke område for fredningen.

Intet plante- og dyreliv

Hos det lokale ålaug, der repræsenterer en stor del af de lodsejere, der er berørt af fredningen, er der ikke lignende begejstring for fredningen, som der da også både har været holdt kritiske møder om og underskriftsindsamlinger imod.
Ifølge formand for Ålauget, Søren Vestergaard, har den store ådal nemlig på tragisk vis udviklet sig til lidt af en sump.
“For tyve år siden registrerede biolog Kåre Fogh tyve sjældne arter i ådalen, i dag er der ikke en eneste af de arter tilbage,” siger Søren Vestergaard, der har svært ved at se, hvordan en fredning skal forbedre levemulighederne for dyre- og plantelivet og fortsætter:
“Ålauget er som sådan neutrale overfor selve fredningsforslaget, vi må bare melde ind og sige, at formålet med fredningen kan ganske enkelt ikke opfyldes, før der kommer styr på de oversvømmelser af spildevand, der periodevist kommer fra Værebro Å.”
Det er blandt andet naturpleje og den forbedret offentlige adgang formanden er kritisk overfor.
“Hvad vil man lave naturplejen med? Der er ikke dyr at gøre det med længere, og det er ikke muligt at komme derud med maskiner. Det er en kæmpe opgave som Roskilde og Egedal Kommune har påtaget sig,” siger han og fortsætter:
“Jeg tror ikke på, at man etablerer stier og forbedrer offentlighedens adgang til området, og hvis man gør, så er det adgang til et sundhedsskadeligt område, hvor der intet dyre- og planteliv er tilbage.”