Fortsæt til indhold

Kulturaften med glam og magi

Samfund
Af Jonas Wrede Hansen

Der er glam rock på programmet, når der 19. september er Kulturaften i Skanderborg. Galleribrems vælger nemlig at markere netop september som en helt særlig måned i glam rockens tegn. For ikke nok med, at en af de helt store legender inde for Glam Rock Marc Bolan fra T-Rex blev født i september, så døde han også i selvsamme måned i 1977.
Derfor vil der til Kulturaften på Galleribrems være en koncert med ”Golden Girls”, som spiller musik inspireret af Marc Bolans musik. Den begynder klokken 19.00.
Udover koncerten vil der også være kunst på galleriet af Lotte Overgaard Brem med udstillingen “De 9 bud”.