Furesø er tyvenes paradis
Gentofte er nr. 5 på listen over kommuner med flest indbrud i forhold til indbyggerantallet
Tre kommuner i hovedstadsområdet er med i top 5 over kommuner med flest indbrud. Det viser viser Bolius' danmarkskort over indbrud i hele landet.
Furesø Kommune er hårdest ramt af indbrud i forhold til, hvor mange der bor i den. Der blev anmeldt 102 indbrud i Furesø Kommune i 2. kvartal 2014, og det giver kommunen en klar førsteplads på listen over antal indbrud i forhold til indbyggertal.
To andre kommuner fra hovedstadsområdet, Albertslund og Gentofte, figurerer også på top 5-listen. Gentofte er nr. 5 med 157 indbrud i 2. kvartal 2014.
Men der er også mange indbrud i Sønderjylland, hvor Aabenraa og Sønderborg er henholdsvis nr. 2 og 4 på listen.
Samsø Kommune topper til gengæld i den anden ende af skalaen – her var der 0 indbrud i 2. kvartal 2014.