Fortsæt til indhold

Opsvinget har bidt sig fast - og er nået til Region Sjælland

Og kombinationen af opsving og en historisk lav rente har især fået ejendomsinvestorer på banen igen.

Samfund
Af Søren Lindquist

UDVIKLING Hos Nykredit Bank Køge mærkes det tydeligt, at opsvinget nu for alvor har bidt sig fast.
- Selvom det måske endnu ikke omfatter hele Region Sjælland, så er det i hvert fald nået til vores del af regionen. Og godt hjulpet af en rente der aldrig i nyere tid har været lavere, har det også fået investorer tilbage på markedet igen.
De gode investeringsejendomme når nu nærmest ikke at blive sat til salg, de bliver ofte solgt via netværket og det er med til at øge efterspørgslen generelt på investeringsejendomme, siger Centerdirektør for Nykredit Bank Køge, Gert Stahl Jacobsen.

At det især går stærkere i Køge hilser centerdirektøren også velkommen samtidig med at han kan glæde sig over, at Køge afdelingen i den seneste måling har opnået en flot placering blandt bankens kunder i regionen, set i forhold til kundetilfredshed.
Og dertil kommer, at man også har den højeste kundetilvækst af alle bankens afdelinger i regionen. Så, der er meget at glæde sig over, uden at det dog får Gert Stahl Jacobsen og hans medarbejdere til at hvile på laurbærrene. Brian Skov Andersen, som er kundechef hos Nykredit Bank Køge vil naturligvis gerne fortsat kunne bryste sig af at afdelingen har de mest tilfredse kunder og opleve god tilgang af nye kunder.
- Den udvikling der foregår i Køge-området har vi et klart mål om at være involveret i, og foreløbig er vi rigtig godt tilfredse.
Vi oplever stor travlhed i banken lige nu, hvor især den aktuelle lave rente betyder, at vi fx. ved investering i fast ejendom kan tilbyde en yderst lav fast rente på både den korte og lange bane. Vi forventer således en massiv interesse for de nye 2,5% opligationer, der netop er kommet på markedet, siger Brian Skov Andersen.
Det er dog ikke kun ift til finansiering af investeringsejendomme, at Nykredit Bank Køge oplever ekstra travlhed i øjeblikket.
- Det er hele vejen rundt, at aktivitetsniveauet er steget. Vi arbejder ud fra en kerneværdi som lyder: "Tænk Nyt", og det betyder at vi ud fra en helhedsbetragtning ønsker at møde kunderne med en åben tilgang, og få alle muligheder frem i lyset, når vi rådgiver.
Den åbne og meget aktive tilgang betyder blandt andet, at vi også ofte vælger at besøge kunderne på deres hjemmebane, for at få en dybere indsigt i deres forretning og kendskab til deres vilkår.
Det klæder os blot endnu bedre på, når vi skal rådgive kunderne, så det agter vi naturligvis at fortsætte med, også selvom vi har travlt, siger Gert Stahl Jacobsen.