Grevinde Danners arv

Da lensgrevinde Danner afgik ved døden natten mellem den 5. og 6. marts 1874 i en hotelseng i den italienske by Genova, trådte fundatsen bag Kong Frederik den Syvendes Stiftelse i kraft.
Grevinden havde i efteråret 1873 underskrevet fundatsen, som beskrev Stiftelsens arbejde efter hendes død.
Stiftelsen skulle således bevare Jægerspris gods og slot samlet som et mindesmærke for kongen, og derudover hjælpe dårligt stillede pigebørn.
I dag, 140 år senere, er Stiftelsen stadig i fuldt vigør omend de økonomiske vilkår på nogle områder er mere pressede end tidligere, fortæller direktør Nils Sættem.
“Stiftelsen har det godt. Det er en unik virksomhed, som ikke findes lignende i Danmark. De tanker som Grevinde Danner havde i 1870"erne bliver stadig efterlevet i dag,” siger Nils Sættem.

Privat virksomhed

Stiftelsen er privat finansieret og det økonomiske fundament for Stiftelsens arbejde ligger i forpagtning og skovdrift af fondens godt 3.000 hektar jord.
“Vi skal have et overskud på skovdriften, og her er priserne på afsætning af træ presset. Derudover har vi også haft en generel økonomisk krise i samfundet. Det er en udfordring, som gør, at vi er nødt til at have en lille bemanding for at få det til at løbe rundt,” fortæller Nils Sættem, som har været direktør siden 1988.
Da han satte sig til rette i direktørstolen, var der en del flere medarbejdere til at løse opgaverne.
I 1970'erne var der eksempelvis 18-20 skovmedarbejdere ansat, samt tre skovfogeder og en skovrider. I dag er der to skovmedarbejdere ansat og en skovfoged.
“Nogle har måske en opfattelse af, at Stiftelsen er en offentlig instans, der drives med skatteborgernes penge. Men det er ikke tilfældet. Stiftelsen er økonomisk uafhængig - en såkaldt erhvervsdrivende fond. Når borgerne går en tur i skoven, så er det privat område de benytter,” siger Nils Sættem og fortsætter:
“Vi har eksempelvis over 100 kilometers vejnet i skoven, som vi selv vedligeholder. Det ville koste skatteborgerne store beløb hvert år at vedligeholde arealerne. Det er et ønske fra Stiftelsens side, at skovene og parken skal være et rekreativt område til gavn for lokalbefolkningen. Men da skovdriften er økonomisk presset er vi nødsaget til at opkræve en afgift for eksempelvis større løbsarrangementer og ridning.”

Flere skovgæster

En af indtægtskilderne for Stiftelsen er jagt i Nordskoven. I modsætning til en del statsskove så udlejes jagten i Nordskoven, ligesom man også betaler for at få lov at ride i skoven. Men antallet af mennesker, som benytter skoven til sportsaktiviteter, har de seneste år været stærkt stigende, og det kan komme til at gå ud over jagten.
“Hvis udviklingen fortsætter, og der kommer flere forstyrrelser for vildtet, så risikerer vi at miste indtægter fra jagten. Vi er tvunget til at tænke mere kommercielt, men det er en balancegang. Stiftelsens hovedformål er stadig det børnepædagogiske arbejde, samt vedligeholdelse af slot, park og Mindelund, men det kræver, at vi kan finansiere det,” siger Nils Sættem og fortsætter:
“Det er en svær balancegang, som nogle måske ikke rigtigt tænker over. Og jeg oplever det eksempelvis, når der skal afholdes større arrangementer i skoven, så forstår folk ikke rigtigt, hvorfor vi tager os betalt for det.”

Børnehjemmet

Skovdriften, forpagtningen, jagt osv. er med til, at Stiftelsen kan drive børnehjemmet Danners Børn på Jægerspris slot i samarbejde med Frederikssund Kommune. Derudover har Stiftelsen også et samarbejde med Københavns Kommune, som både har et børnehjem på Donekrogen samt ungdomsinstitutionen Nexus. Senest er Skovridergården og Skovlyst blevet omdannet til en institution for handicappede børn og unge.
“Da Stiftelsen startede i 1870'erne, var der ikke en offentlig børneforsorg. Det offentlige har overtaget arbejdet, og de senere år er mange special-institutioner lukket. Men vi har konstateret, at Grevinde Danners oprindelige tanker alligevel har overlevet, og vi oplever en stigende efterspørgsel på pladser hos os. Så vi tror også på, at det kan leve videre i fremtiden, og der vil være en fornuftig drift,” siger Nils Sættem og tilføjer:
“Hvis man gør det op i dag, så er der utroligt mange børn tilknyttet Stiftelsens bygninger. Det er fantastisk, at det stadig kan lade sig gøre her 140 år efter.”