Rungsted-tvillinger i hælene på afrikanske krybskytter

Aske og Elias Rosted fra Rungsted er netop kommet hjem fra en ekspedition i Tanzania med WWF Verdensnaturfonden.
De to unge, der i øvrigt er tvillinger, havde det overordnede mål med turen at skabe opmærksomhed om ulovligt krybskytteri. Men undervejs fik de et bredere og mere nuanceret syn på sagen og dens sammenhæng, som de her skriver om i deres egen rejsebeskrivelse fra turen.
"For 6 dage siden rejste vi til Tanzania, fordi vi ville skabe opmærksomhed om ulovlig krybskytteri. Nu flyver vi hjem med en meget større forståelse for problematikken, hvor mange ressourcer der skal bruges, og hvor kompliceret løsningen er.
Vi landede i Kilimanjaro lufthavn med håbet om at kunne rapportere viden tilbage til Danmark, der ville kunne skabe større opmærksomhed for, hvor tæt vi er på elefanternes udryddelse. Men nu har vi brugt seks dage på at opleve de vildeste ting, og på den måde fundet ud af, hvor mange aspekter af problemstillingen der er, og hvor mange konsekvenser der er, hvis krybskytteriet ikke bliver stoppet.

Kom på safari

Den første dag var vi på safari, og det var fantastisk at se, hvor mange dyr og hvor smukt et landskab der var inde i et naturreservat.
Dermed fik vi også en ide om, hvor vigtigt det er at have fredede områder, hvor dyrene kan gå frit. Hvis man gik blot 50 meter væk fra naturreservatet, var jorden gold af overgræsning på grund af Masaiernes kvæg og geder, og landskabet så fortabt ud med støv, der hvirvlede rundt i luften.
Masaierne fortalte, at der engang var en elefant, der havde slået en masai ihjel, og at elefanterne kunne finde på at ødelægge Masaiernes mure eller hegn. Men de kunne stadig lide elefanterne, fordi de er en del af naturen.
Det samme gjaldt en bonde, som forklarede, at han flere gange havde haft elefanter, der kom og ødelagde hans afgrøder - en gang mere end halvdelen af dem.
Man kunne derfor tro, at han var glad for, at krybskytterne dræbte elefanterne. Men det var ikke tilfældet. Godt nok havde han engang været glad for det, men ifølge ham selv var han blevet klogere med årene.
Det syntes vi var meget storsindet sagt af en mand, der skal forsørge en familie på ti personer med mindre end to dollar om dagen.

Så på elefanter

Dagen derpå var vi på safari i nationalparken, der er et stort fredet areal på størrelse med Bornholm. Parken er åben, hvilket vil sige, at dyrene frit kan vandre ind og ud af parken.
Inde i parken var der vild og frodig natur, og det vrimlede med dyr. Her fik vi endelig lov til at se elefanter, som vi havde været på udkig efter i 5 dage.
Det var fantastisk at se, hvordan naturen ville se ud, hvis den blev bevaret uberørt. Ved en udtørret flod i parken kunne vi få lov at opleve, hvordan elefanternes tilstedeværelse spiller en rolle for flere af dyrenes eksistens. I tør-sæsonerne kan det nemlig være svært at finde vand, men elefanterne kan lugte, hvis der er vand under jorden, og så bruger de deres store fødder til at grave vandhuller, som de så kan drikke af.
Når elefanterne har drukket, kan andre dyr også bruge hullerne til at drikke af, i perioder hvor det kan være svært at finde vand andre steder.

Debat på skole

Det sidste, vi fik lov til at komme ud og se, var en skole, der hed St. Judes skole. St. Judes skole tager de fattigste og klogeste elever og sørger for, at de kan få en ordentlig uddannelse, og skolen er funderet af donorer - primært fra Australien.
På skolen fik vi lov til at lave en debat med nogle af eleverne omkring krybskytteri af elefanter.
Det var tydeligt at høre, at eleverne godt kendte til problemerne, men der var ingen, der havde dannet deres egne tanker omkring emnet eller fundet ud af, hvad de egentlig syntes om problemet. Da vi sluttede af, konkluderede læreren derfor, at de skulle oprette en Environmental Club, hvor de kunne snakke om bevarelsen af naturen og dyrene og hvilke problemer, det kan medføre.
Det var vi selvfølgelig meget glade for at høre, da det jo betød, at vi havde gjort en forskel - uanset hvor lille den så end måtte være."