Dagplejen - nu med eget hus .
Når børnetallet går ned, åbner der sig nye muligheder lokalemæssigt. De udnyttes nu i Hinnerup
Det blev dagplejegruppen Rønvangen, der var med til den første indvielse af det nye legesturhus i Hinnerup onsdag. De to andre grupper holdt indvielse de efterfølgende dage.
Det hedder Nørrevangen, og stedet er vant til at børn. Tidligere var det børnehave, men dalende børnetal har flyttet dem til Børnehuset Bygmarken.
”Derfor lå det lige til højrebenet at flytte rundt, så dagplejen kommer ind, da børnehavebørnene er ude,” sagde udvalgsformand Isabell Friis Mikkelsen, da hun akkompagneret af toget i baggrunden holdt indvielsestalen onsdag eftermiddag.
Legestuehuset er delt op i to rum. Mariehønen og Sommerfuglen. De skal benyttes af 8-10 dagplejere med hver fire børn hver dag.
Huset kan også bruges til personalemøder og møder med forældregruppen. Tidligere har dagplejerne lånt lokaler i Gnisten ved Rønbækskolen og i Børnehuset Bymarken. Men ønsket har været at få nogle lokaler, som de kan bruge mere permanent og indrette som deres egne. Det sker nu med Legestuehuset Nørrevangen.
At rotationen så også frigiver hal-plads til motionister i dagtimerne, er jo kun yderligere et plus.