Fortsæt til indhold

Hvem kan slå Jakobs kæmpe solsikke

I forhaven i Egedalsvænge står blomsten og vajer i 4,15 meters højde

Samfund
Morten Timm

9-årige Jakob Rasmussen er kravlet højt til vejrs for at komme i nærheden af hans flotte kæmpe solsikke, som lige nu blomstre i Egedalsvænge, hvor han bor.
Ikke mindre end 4,15 meter høj har han - sammen med sin mor - målt den til. Den tror han ikke rigtigt på, at andre kan slå.
Det er tre uger siden, at de havde målebåndet fremme, og siden har det tunge solsikke-hoved fået stilken til at bøje lidt, men imponerende er den, synes 9-årige Jakob.
"Den er rigtig flot, især når man sidder heroppe," fortæller Jakob fra plankeværkets top.

Håber på rekord

Det er første gang, at han og hans mor har prøvet at så en solsikke - og midt mellem tomatplanterne - har den vokset sig stor og stærk.
"Den har faktisk passet sig selv. Vi har vandet den lidt, når vi har givet tomatplanterne ellers ikke," fortæller Jakobs mor, Sussi.
Men med denne kæmpe solsikke - som forhåbentlig er en lokal rekord - har de lyst til at prøve igen til næste år.
"Nu skal vi lige have undersøgt, hvordan vi skal behandle frøene, så vi kan bruge dem," tilføjer mor og søn.
Er der nogle af Ugebladets læsere, der kan stikke denne 4,15 meter høje solsikke, opfordres I til at kontakte redaktionen på redaktionen@ugebladet.dk

Jakob Rasmussen, 9 år, knejser sammen med sin kæmpe solsikke på 4,15 meter i forhaven i lejligheden i Kokkedal. Foto: Morten Timm