Italien kommer til Aarhus i april
Line Hitz
Ridehuset i Aarhus vil i weekenden fra 11. til 13. april summe af livet fra et italiensk marked. Bevæg dig rundt mellem duftende citrontræer og rosmarinbuske, tag et pasta-kursus, lyt til italiensk musik og smag 'porchetta' – en lækker helstegt pattegris. Der er noget for alle sanser, når 'Little Italy – italienske dage' for anden gang slår dørene op til messe.