Dronningen skulle skånes, men nu står folk i kø

Hvordan markerer en boligselskab et 75-års jubilæum?

Mange ville fristes til at beskrive udviklingen gennem bakspejlet fra de første lejere flyttede ind og til nu med skyldig respekt for gamle formænd og forretningsførere.

Men ikke i B45 i Grenaa, og det siger noget om boligforeningen, at jubilæet blev gjort til kunst. Ole Grøns skulptur ”Når vi løfter i flok” markerer det og er opstillet foran det tidligere Grenaa Dampvæveri, en virksomhed med stor betydning for både byens og boligforeningens udvikling. Skulpturens ene halvdel viser træk af Grenaas historie, den anden Grenaa Dampvæveris.

Boligforeningen og dampvæveriet er mageløst vævet sammen på det tidligere industriområde mellem havn og by. Hvor 800 medarbejdere i 1950’erne vævede tøj og tekstiler af høj kvalitet, som også blev eksporteret til USA, er der nu opført et stort antal ungdoms- og ældreboliger.

Det hjalp ikke at være Danmarks største væveri, da udviklingen overhalede virkeligheden. Ejerne lukkede, og forskellige entreprenører forsøgte at udnytte bygningerne, inden B45 tog affære. Boligforeningen valgte den radikale løsning i form af nedrivning og genopbygning. Planen skabte panik på rådhuset, og det var byens vartegn, der stod på spil. Men det kunne dårligt kaldes vartegn længere.

Dronningen skånet

På et af sine besøg i Grenaa skulle dronningen således fra havnen til rådhuset, men planlæggerne droppede at benytte Havnevejen, fordi det betød passage forbi dampvæveriet, der lignede en krigszone med graffiti og smadrede vinduer.

Den royale kortege fortrak til Ringvejen.

B45 så rigtigt: De gamle industribygninger kunne ikke reddes. De blev revet ned, men nyopført 1:1 i det omfang nye materialer tillod det.

Et nyt og spændende boligområde skød op. Det er moderne indrettet, men ser ud, som det altid har gjort med hvide pyntelister.

Her kan man sågar leje en bolig i hollandsk stil. Smal, tre etager høj og med masser af trapper, fortæller boligforeningens direktør Anders Lisvad, der engageret viser rundt i det velplejede område. Det er yderst attraktivt, og selv den gamle skorsten er muret op igen og brugt som elevatorskakt.

Det lykkedes i øvrigt også at berolige borgmesteren.

»Vi forklarede, at med et stålskelet indeni, mursten udenpå og to vandsiloer på toppen, der hver vejede 200 tons, var det et dårligt projekt at renovere,« fortæller Anders Lisvad.

En nedbryder, der gav tilbud på at rydde bygningen indvendig for 1,3 millioner kroner, ville ikke påtage sig et ansvar, fordi han var bange for at slå bygningen ud af lod. Hvis han derimod bare fjernede den, kostede det 800.000 kroner.

En renovering havde betydet, at man i princippet skulle have bygget et nyt hus indeni. Den tomme skal ville have krævet betydelig vedligeholdelse.

»Så vi lavede et projekt, hvor vi bevarede 19 piloteringssøjler og fundamentet til skorstenen. Bygningerne blev revet ned.«

Besøgende snydes

Håndværkerne tog for alvor fat i 2013, og for boligforeningen var det et heldigt tidspunkt: »En del af byggeriet fandt sted i slutningen af finanskrisen, hvor håndværkerne var sultne, og vi fik gode priser. Målet var, at hvis man ikke havde været i Grenaa i mange år og kom tilbage, så skulle man tro, at bygningen var renoveret, og det er lykkedes,« noterer Anders Lisvad.

B45 er slet ikke færdig på dampvæveriets grund. Der er planer om yderligere ældreboliger foruden de 32, der er opført og som til forveksling ligner det gamle fabriksanlæg. Men også andre steder i Grenaa har B45 været med til at skabe udvikling. De nyeste ejendomme ved åen står B45 for, og der er mod på flere.

Man var med fra begyndelsen, men der opstod problemer, og andre fik opgaven, gik i gang og siden konkurs.

»Vi har lavet de to seneste ved åen, to tårne med 30 boliger i hver. Her har vi prøvet noget nyt: Seks lejligheder pr. etage. Det er meget sjældent, og jeg har ikke hørt om nogen, der har gjort det før. Normalt laver man kun tre eller fire, for så kan man typisk orientere eller boliger mod syd og den samme måde at gøre det på etage efter etage. Det er klart, at hvis du har seks boliger på en etage, er de nogen, der vil kigge ud i en anden retning. Det har den kæmpe fordel, at det er lettere at drifte, for der er flere om en elevator og flere til at dele den kolde overflade. Det ses på varmeregningen.«

197 kr. for varme

De første, der flyttede ind, har boet der et år nu. De har en varmeregning på 197 kroner om måneden inklusiv varmt vand.

Ejendommen er opført med parkeringskælder, så man kan køre ind under og op med elevatoren til sin lejlighed. Dernede er det den samme pris, vi taler om – 7.500 kroner hvis det er en lejlighed på 90 kvadratmeter.

Så gør det ikke noget, hvis huslejen er lidt dyr, hvis du kun skal betale 200 kroner om måneden i varme.

»Vi prøver altid at tænke den rigtige løsning. Det kan godt være, at den er dyrere fra start. Man kan lige så godt gøre det rigtigt første gang. Det har været et langt slæb, men nu kan vi se, at der er medvind på cykelstien. Vi har arbejdet kontinuerligt med det siden 2012, og nu høster vi gevinsten,« konkluderer Anders Lisvad.