Fortsæt til indhold

Efterlysning: Hvem kan bruge en ingeniør fra Ukraine?

Bohdan Plotnikov, ingeniør fra Ukraine, er i øjeblikket i virksomhedspraktik hos Business Djursland, men han er på jagt efter et permanent job.

Samfund

Business Djursland har i øjeblikket Bohdan Plotnikov fra Ukraine i praktik. Han flygtede fra Ukraine med sin familie på grund af Ruslands invasion.

Han kom til Danmark i november 2022. I dag bor han i Rønde med sine kone og to børn.

Det fortæller Business Djursland i et nyhedsbrev, hvor man samtidig appellerer til, at lokale virksomheder ser muligheder ved tilbyde et job til Bohdan Plotnikov.

Bohdan har tage flere uddannelser, og arbejdet inden for vidt forskellige brancher.

Henvendte sig selv

Bohdan Plotnikov henvendte sig selv til Business Djursland i forbindelse med et arrangement i Ebeltoft, og senere igen på mail.

Syddjurs Kommune har bevilliget fire ugers praktik til ham hos Business Djursland, som har kontorer i Stabrand overfor Aarhus Airport.

»Målet med praktikken er, at Bohdan finder et arbejde. Business Djursland skal hjælpe med at kvalificere de virksomheder, som han skal kontakte. Der er allerede tre virksomheder i kikkerten, men vi vil gerne dele Bohdans oplysninger med alle medlemmer af Business Djursland.

Bohdan har tage flere uddannelser, og arbejdet inden for vidt forskellige brancher. Derfor er han måske manden, som mangler i netop jeres virksomhed,« skriver Business Djursland i nyhedsbrevet.

Ukrainere kan arbejde i op til to år uden opholdstilladelse i Danmark.

Interesserede virksomheder kan kontakte direktør Ole Svit, Business Djursland.